Om Galleri 30. marts

167778_153410224708493_3822426_n

Galleri 30. marts blev startet af de to kunstnere Jeanne Chow (født d. 30 marts 1962 i København) & Søren Freddy (født d. 30 mart 1958 i Søborg). Begge har siden de var ganske små altid  elsket at tegne, de har deltaget og vundet adskillige  tegnekonkurrencer igennem årene.

Jeanne Chow er uddannet frisør og blev frisørmester som 19 årig. Siden har hun etableret og drevet 4 saloner. Hun er uddannet Hårolog og  læst narurlæge i 3 år, samt, siden 1996, arbejdet som indretningsarkitekt og kunstmaler. Jeanne blev gift med Carlo i 1984 og de har sammen har 2 voksne børn, Micki og Juliana.

Søren Freddy er uddannet fotohandler og har siden beskæftiget sig meget med billedbehandling og undervist i dette. De sidste 10 år har han arbejdet som chefkonsulent indenfor kabel-tv. Søren blev gift i 1986 med Birgitta.

Søren og Jeanne har gennem mange år været venner, og besluttede i 2010 at lave et galleri sammen. Navnet til Galleriet var nemt, da de begge er født den 30. marts.