Jeanne Chow

Kunstneren Jeanne Chow har siden hun kunne holde en blyant i hånden, elsket at tegne. Det gjorde at Jeanne vandt mange tegnekonkurrencer.

Den kreative side har Jeanne arvet fra sine forældre, hendes  far, typograf/fotosætter Finn Berg, som ved siden af sit arbejde i Egmont, tegnede og malede i fritiden. Jeannes mor, Mona Berg er udannet frisør og har gennem mange år været selvstændig frisør.

Jeanne Chow blev af forskellige lærere opfordret til at søge optagelse på Kunstakademiet. Interessen for at male kom først i 1998, da hun malede sit første store maleri, The Guardian Angel.

Jeanne har læst 4 år til frisør, været frisørmester i 15 år, uddannet sig til Hårolog (læren om håret) og har i mange år i salonen arbejdet med mineraler og vitaminer, samt naturprodukter. I 3 år læste Jeanne til Heilpraktiker (tysk naturlæge).

Alle disse uddannelser afspejler sig i mange af Jeanne Chow billeder, hvor menneskekroppe og hår tit spiller en dominerende rolle i malerierne. Jeanne bor til daglig med sin mand Carlo, og deres to børn Micki og Juliana, på Frederiksberg.

Malerier af Jeanne Chow